2020

07. februar - 21. juni

I forbindelse med udstillingen 'Simply Danish', der vises på første etage på Øregaard Museum, vises der i stueetagen en perspektiverende udstilling bl.a. med nutidige værker udført i sølv. Her er mit vedhæng og to par øreringe fra kollektionen 'En nyfortolkning af ravsmykket' i smukt selvskab. Læs mere om udstillingen her.

 

2019

27. september - 15. december

'En dronning værdig - mester, mæcen, monark'. I forbindelse med 'Skt. Loye 2019' blev mit bud på en smykkekollektion, der er en dronning værdig udstillet på Christiansborg slot i De kongelige repræsentationslokaler. Jeg modtog Skt. Loye prisen 2019 for min kollektion 'Nattens dronning' bestående af seks halskæder. Læs mere om Skt. Loye prisen og juryens begrundelse for at pege på mig her.

 

16. august - 30. august

Kunstforeningen 14. august udstillede deres indkøbte værker fra det forgangende år i fine omgivelser hos A. Petersen. Her var et af mine rav-vedhæng udstillet i godt selvskab med smukke værker skabt af danske kunsthåndværkere og designere. Læs mere om kunstforeningen her.

 

28. juni - 09. september

Deltagelse i den internationale biennale 'Alatyr 2019' på Ravmuseet i Kaliningrad, hvor der udstilles smykkekunst med rav. Her blev jeg præmieret med et diplom for mine to rav-brocher 'Fields of Amber', i kategorien 'Creation of an Artistic Image'. De to brocher indgår nu i museets faste samling. Læs mere om udstillingen her.

2018

06. maj - 21. oktober

Ved 'Skt. Loye Nomineringsudstilling' på Museet på Koldinghus udstillede jeg to værker i forbindelse med konkurrencen 'Skt. Loye 2019'. Udstillingen blev vist i forlængelse med museets store udstilling ' Magtens Smykker'. Læs mere om mit bidrag her.

2017

30. juni - 03. september

Deltagelse i den internationale biennale 'Alatyr 2017' på Ravmuseet i Kaliningrad, hvor jeg udstillede tre værker.

Denne side gør brug af cookies (læs mere). Ok